Innovative løsning


Billedet er fra: http://dagensmedicin.dk/jo-jeg-har-netop-visioner-ulla-astman/


Vi fik vores idé på vores innovative løsning ved at tage udgangspunkt i vores problemstilling, samt Regionernes visioner for fremtidens sundhedsvæsen:

       "En sund befolkning
       Sundhed på nye måder
       Patienten som partner
       Mere sundhed og kvalitet for pengene
       Et lærende sundhedsvæsen" (1) 

Vi måtte være kreative for at kunne finde på noget, som kunne indfri alle fem punkter, og det gjorde vi ved at se på hvilket samfund vi lever i i dag. Hvilke behov er der? Og hvordan får vi dem dækket? Derfor har vi taget udgangspunkt i FIRE-design modellen.  Denne model består af:
- Forståelsesfasen
- Ideudviklingsfasen
- Realiseringsfasen
- Evalueringsfasen (2)

I dagens Danmark, ejer de fleste en smartphone eller en tablet – og herved kan man let kommunikere med omverdenen, og der er et hav af informationer at tilgå. Det har vi i vores gruppe valgt at udnytte.
Derfor er vi kommet frem til, at vi vil udvikle en APP. Det skal være en digital platform som både patienter, pårørende og sundhedspersonalet kan anvende. App’en skal være en form for kommunikationsplatform og tovholder i patientforløbet. Det skal være muligt at kunne finde informationer om sig selv og sin sygdom, og også mere generaliserbart viden, og hele sit patientforløb. Derfor skal app’en også kunne ”snakke” sammen med de forskellige systemer på sygehuset. Den elektroniske patient journal skal også tilkobles, så man kan finde sin journal.

Billedet er fra: http://www.sginteractive.com.sg/mobile-apps/

Vi ønsker at få udviklet en app, så når patienten er indlagt på sygehuset, så kan patienten finde sit forløb og plan for dagen. Patienten skal have mulighed for at kunne kommunikere med de forskellige sundhedspersoner. Fx skal der også være videoer, hvor en fysioterapeut instruere en KOL-patient i øvelser om lungefysioterapi. Lægen skal kunne ligge data omkring patienten ind, som i vores tilfælde ved en KOL patient kan være om lungefunktionen, blodprøvesvar, behandlingsplan osv. En diætist skal kunne ligge en anbefalet kostplan ind til KOL patienten, som har et øget energibehov. Samtidig skal det være muligt for patienten at kunne finde en rapport fra stuegang, da det ikke altid er til at huske alle de informationer som man får. Rapporten fra stuegang vil også være en hjælp til de pårørende, da de ikke altid har mulighed for at være med til denne. Hvis patienten skulle have nogle spørgsmål, kan disse også blive stillet i appens kommunikationsforum.
Den vil det lette det tværprofessionelle samarbejde, da der vil være klare retningslinjer for hvem der har ansvaret for hvad, og derved undgår vi at informationer går tabt, og det er med til at kvalitetssikre.
Fordi vi også finder denne app væsentlig at få implementeret i det danske sundhedsvæsen, er at lade patienten blive en medaktør i eget forløb – og dette er også en af sundhedsvæsenet visioner for fremtiden.
Det lærende sundhedsvæsen, vil være at patienten kan finde evidensbaseret viden omkring sin sygdom, som er i et let tilgængeligt sprog og med videoer som kan instruere patienter i øvelser med sundhedsfremmende effekt. Hvis dette bliver implementeret så skaber det sundhed på  nye måder, ved for alvor at integrerer teknologien.
Med henblik på vores problemstilling, om KOL patienten får information om palliativ behandling for sent, så kan denne app være en god løsning til at afhjælpe det. Det vil den være, fordi at KOL patienten vil kunne finde oplysninger om sin sygdom og om sin behandlingsplan. Ved behandlingsplanen vil der indgå både rehabiliterende behandling og palliativ behandling. Det vil give patienten mulighed for at kunne orientere dem tidligt i forløbet, om hvad muligheder de har, og hvad de samtidig selv kan gøre for at forbedre deres situation.
Det der gør vores app til noget nyt, er fordi den er tilpasset til enhver patients individuelle behov. Der vil kunne findes oplysninger til patienten, alt afhængig af hvor i sygdomsforløbet de befinder sig. Patienter får i forvejen rigtig mange informationer og pjecer osv – men vi tror på, at ved at gøre det mere personligt, så vil det hjælpe patienten til at gøre situationen mere håndgribelig.
Derfor skal behandlingsforløbene være standardiseret men på en måde så det bliver tilpasset den enkelte patient. Vi tror på, at vi stadig skal have et humanistisk menneskesyn, vi kan ikke skære alle patienter over en kam og agere med det mekaniske menneskesyn.

Om vores app så kan realiseres, det er et godt spørgsmål.. Det er helt klart ønsketænkning at få alle programmer til at kunne snakke sammen og få et arbejdsredskab som kan hjælpe på det tvær professionelle samarbejde. Samtidig med at det også bliver til patientens fordel i forhold til at kunne holde styr på aftaler og sine data, og finde sundhedsfremmende oplysninger, som de kan gøre brug af.
Der er tale om, at KOL patienterne skal have et mere struktureret forløb, lignende det kræft patienter har, så derfor syntes vi vores løsning er rigtig god mulighed.


Vi har svært ved at evaluere på vores innovative løsning, da den ikke er ført ud i livet og det bare er et forslag. Men vi tror på, at det er teknologien som vinder indpas på fremtidens super sygehuse og derfor ville den app være et godt forslag.

Billedet er fra: https://www.spreadshirt.dk/sygeplejerske+poloshirts?redirectFrom=us_US&token=nurse+polo+shirts




Litteraturliste
Referencesystem: vancouver

(1) Astman U/ Region Nordjylland. Udfordringer for det regionale sundhedsvæsen. [Internet]. Danske regioner; 2013.  

(2) Rohde L. Boelsman J. Innovative studerende - arbejdsbog til professionsuddannelserne. 1. udgave. Kbh.: Det akademiske forlag. 2016; s. 38-44

Populære opslag fra denne blog

Kommunikationsøvelse

Den sidste dag

Intens arbejde