FIRE-design modellen

FIRE-Design modellen

Det her indlæg omhandler vores arbejdsproces. Til at starte med, da vi fik udleveret vores problemstilling, så var vi meget problemorienteret og løsningsorienteret. Vi gik ud fra, at vi skulle arbejde med samtlige problemstillinger. Da vi var til 2. Vejledning, fik vi af vide at vi skulle finde frem til én problemstilling. For at finde frem til den, så skulle vi bruge FIRE-design modellen. Vi troede faktisk, at denne model kun skulle bruges til vores innovative løsning.

Vi har valgt at bruge FIRE-design modellen, til at arbejde ud fra. Den er opdelt i fire faser: Forståelsesfasen, Idéudviklingsfasen, Realiseringsfasen og Evalueringsfasen.(1)

 I gennem vores proces med arbejdet med problemstillingen og bloggen, kommer vi omkring de fire faser i vores arbejde.

Forståelsesfasen

Vi får udleveret problemstilling fra klinisk praksis hvor der er mange problemstillinger i, i forhold til palliativ behandling til KOL patienten. Vi må derfor indsnævre os og nå frem til en problemstilling som vi kan arbejde ud fra. Det har vi gjort ved, at se på hvad vi syntes er det væsentligste problem i problemstillingen og hvem det er et problem for. Ud fra problemstillingen, er der generelt et manglende kendskab til palliativ behandling, både for patient, pårørende, sundhedspersonale i primær og sekundær sektor. Vi har i gruppen heller ikke særlig stort kendskab til palliativ behandling, og derfor må vi sætte os ind i det. Samtidig er problemet også at oplysningen om behandlingen bliver givet i den akutte fase, altså når KOL patienten bliver indlagt på sygehuset. Det frustrere nemlig både pårørende og patienten. Vores forståelse for problemstillingen er derfor at vi oplever at oplysninger om palliativ behandling til KOL patienten, bliver givet for sent i forløbet. Altså, at der ikke er andre behandlingsmuligheder end denne for patienten, fordi de er langt henne i deres forløb. Derfor syntes vi, at det vil være spændende at se på om det har nogen betydning om hvornår oplysningen om palliativ behandling bliver præsenteret for patienten.

Vores faglige forståelse for emnet er at vi har kendskab til det fysiologiske og til sygdommen KOL. Vi skal have viden omkring palliativ behandling, kommunikation med patient og pårørende, når det drejer sig om svære emner. Vi skal også have undersøgt omkring lovgivningen i forhold til behandling, hvilke rettigheder patienten har til at få information omkring sin behandling.

Noget som også har været med til at hjælpe os med, at skærpe vores problemstilling, var et interview med klinisk vejleder.

Så den endelige problemstilling vi når frem til, og som vi vil arbejde videre med det er:

Ud fra problemstillingen fra klinisk praksis oplever vi, at problemet er, at oplysninger om palliativ behandling til KOL-patienten bliver givet for sent i forløbet.

Idegenerering

Det var vigtig for os at vi begyndte at havde en konvergent tankegang, da vi til at starte med ville finde alle løsninger på den sene information omkring palliativ pleje. Vi lavede derfor en intens brainstorm for at finde de bedste ideer, og måden vi endte med at ville løse det på, var igennem at sætte fokus på selve problemet, at behandlings forløbet skulle være mere struktureret samt at der skulle laves retningslinjer for KOL behandlinger generelt. Vi mener også at kunne skabe et mere lærende sundhedsvæsen igennem vores innovative ide, da patienter derved selv kan gå ind og finde information om sygdom og behandling, samt følge med i behandlingsplanen osv. 

Realiseringsfasen
Vores problemstilling endte ud med, at omhandle hvorvidt KOL-patienter får information om behandling og forløb, for sent i deres sygdomsforløb.
Vi har i gruppen realiseret problemstillingen ved, at undersøge emnet og derved har vi haft mulighed for, at videreformidle relevant information via vores blog.

Vi mener, at det er muligt, at informere KOL-patienterne langt tidligere i deres forløb. Informationen omkring de forskellige behandlingsmulighed, heriblandt den palliative behandling, kan eventuelt gives kort efter diagnosticering. Dette kan gøres med optimale retningslinjer, hvor ansvarsområder, ift. de sundhedsprofessionelle, klarlægges. Der bør desuden beskrives hvornår patienter og pårørende skal informeres, hvem der står for at informere om det pågældende, og så skal patienterne medinddrages fra start. Endvidere kan "uddannelse i sygdommen", for patienten og pårørende, være relevant, allerede kort efter diagnosticering. På denne måde er patienter og pårørende informerede om sygdommen og behandlingsmuligheder, fra starten, og ikke først i den akutte fase.
For at dette kan lade sig gøre, kræves der en indsats fra ”de højere magter”. Et politisk fokus, samt fokus fra medier, kan belyse på problemet. Vi er heldigvis allerede i gang i den rigtige retning, med de nye tiltag, selvom de, i vores øjne, stadig er mangelfulde (2). Der er "huller" i retningslinjerne, da de bl.a. beskrives med "hvis det vurderes" og "så vidt muligt" (2). Hullerne skal fyldes ud, af helt klare retningslinjer.

Evaluering

Til at starte med da vi fik udleveret vores problemstilling fra vores kliniske vejleder, var der nogle som i forvejen kendte til ordet palliation, hvor der var nogle der slet ikke kendte til det begreb. For dem der i forvejen havde et kendskab til palliation, viste det sig faktisk at det var en helt forkert forståelse. De troede at når man kom i den palliative behandling havde man meget kort tid tilbage inden døden indtraf. Dette har så vist sig at være helt forkert. Vi har alle lært en masse omkring palliation og især palliation til KOL patienter og fundet ud af hvor meget ned prioriteret denne sygdom bliver, og det har faktisk været rigtig svært for os at finde faglig stof omkring KOL patienter og den palliative behandling. Men trods det har vi stadig lært rigtig meget og fået en bedre forståelse for hvor stort et problem dette faktisk er og hvor mange mennesker det berører. 

Vi har selv været meget aktive omkring at finde ny litteratur og opsøge ny viden både igennem bøger, internettet, kliniske vejleder og private personer omkring os, da vi er nogle i gruppen der selv er pårørende til nogle med KOL.  Vi har sørget for at være meget kritiske over for hinanden ift. ”hvor har du den viden fra? Hvad mener du med det? Hvor vil du hen med det?”, hvilket har øget vores kompetencer i at kunne argumentere for vores holdning ved at relatere til evidensbaseret viden, hvilket vi selv føler har øget vores niveau.

Da vi skulle til at arbejde med vores problemstilling fra praksis, havde vi alle en god mavefornemmelse for dette projekt, da vi selv følte, at vi havde nogenlunde styr på hvad vi skulle i gang med. Vi arbejde ud fra vores ide om hvordan bloggen skulle bygges op og hvad der skulle med i den. Til at starte med så vi hele vores problemstilling som ét problem vi skulle løse. Vi bevægede os derfor ud på et sidespor, hvilket vi fandt ud af i sidste øjeblik til 2. Vejledning, en uge før vi skulle aflevere vores webblog.  Vi havde igennem det første stykke tid arbejdet ud fra problemstilling og egentlig glemt at tænke FIRE-design modellen ind over og allerede udviklet vores innovative idé. Dette endte også i noget rod og forvirring blandt gruppen, for ingen af os viste helt præcis hvor vi skulle starte eller slutte. Vi har derfor lært hvor vigtigt det er at starte med at indsnævrer problemstillinger samt at gøre brug af FIRE-design modellen for at kunne få et struktureret arbejde og skabe overblik over selve processen, hvilket er noget vi helt klart vil tage med os, og eventuelt gøre mere brug af vejledning fremover, da det var den der reddede os og satte os på rette vej igen. Men hvis der skal ses noget positivt i vores side spor, så har vi lært en masse fagligt, da vi har undersøgt og læst rigtig meget om hele problemstillingen fra praksis og fået tænkt alle de andre mulige problemstillinger indover. Så alt i alt har vi fået os en bred viden.

Måden vi har formidlet den erfaret viden er gennem vores blog og indlæg. Dette gør at vi kan sprede vores viden samt vores arbejdsproces ud til samfundet, og forhåbentligt at det vil kunne sætte fokus på vores problemstilling. (1)

(1) Rohde L. Boelsman J. Innovative studerende - arbejdsbog til professionsuddannelserne. 1. udgave. Kbh.: Det akademiske forlag. 2016; s. 38-44

(2) Andersen K. B., Rasmussen H. Sygdomsspecifik sundhedsaftale for KOL. [internet]. PRI; 06-02-2017. [03-04-2017]. s. 6: https://pri.rn.dk/Sider/22316.aspx#a_Toc468965777