De sygeplejeetiske retningslinjer

Indledningsvist
Vores problemstillinger udspiller sig af, at KOL-patienter tilsyneladende informeres for sent i deres forløb. Derfor mener vi, at de sygeplejeetiske retningslinjer er relevante. -For er det etisk forsvarligt at "tilbageholde" information om patienters rettigheder i forhold til forløb og behandling? Samtidig er det vigtig at havde kendskab til de etiske retninglinjer for at kunne udfører en forsvarlig og samvittighedsfuld pleje i den terminale fase, da der kan opstå en del etiske dilemmaer og diskussioner. De etiske retninglinjer beskriver hvad en sygeplejerske bør gøre, og ikke skal gøre.

De sygeplejeetiske retningslinjer

Vi har lagt fokus på de sygepleje etiske retningslinjer, fordi de er relevante i forhold til vores problemstilling, idet problemt drejer sig om KOL patienter. Disse etisk retninglinjer er der, for at sygeplejersken ved, hvad hun skal handle ud fra. ifølge de etiske retninglinjer bør sygeplejersken arbejde udfra den fænomenologiske tilgang, hvor tillid, respekt skal indgå i plejen.

De sygeplejeetiske retningslinjer er bygget op omkring den fænomenologiske tilgang, hvor tillid og respekt til det enkelte unikke individ er centralt samt at mennesket lever i en sammenhæng med sine omgivelser. De etiske retningslinjer kommer til udtryk gennem vores relationer til mennesket. I det sygeplejeetiske retningslinjer er der tænkt sygeplejersken virksomhedområder ind over, som består i at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje som skal være rettet mod det menneske, som har behov for dette.

Sygeplejens opgaver omfatter såvel også at skulle være sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende, samt at skulle kunne udføres uden nogen form for fordomme overfor det enkelte menneske. De sygeplejeetiske retningslinjer bygger derfor også på sygeplejerskens virksomhedsområder og opgaver. (1) Det etiske råd blev nedsat som en kongres i 1990 og i 1992 kom de første sygeplejeetiske retningslinjer lavet. De etiske retningslinjer blev revideret  i 2004 og igen i 2014 (2) hvor de nye tog udgangspunkt i de forhenværende retningslinjer, de grundlæggende menneskerettigheder fra FN som blev vedtaget i 1948 og ICN’s etiske kodeks for sygeplejersker, samt de foranstående virksomhedsområder og opgaver med respekt for den danske lovgivning. De sygeplejeetiske retningslinjer skal medvirke til at fremme etiske refleksioner i diskussioner og overvejelser blandt sygeplejersker,  fremme den etiske dømmekraft med henblik på kvalitetssikring og støtte sygeplejerskerne hvor der skal træffes etiske dilemmaer samt at synliggøre etisk praksis. (2)

En forudsætning for at kunne sygeplejersken kan tage et etisk ansvar kræver at sygeplejersken har en faglig viden, evnen til at kunne være omhyggeligt og samvittighedsfuld. (1)

Udøvelse af god etisk praksis betyder, at sygeplejersken, med respekt for selvbestemmelse, skal:

• 1.1  fremme patientens selvbestemmelse
• 1.2  respektere patientens valg, herunder patientens ret til at fravælge selvbestemmelsesretten
• 1.3  fremmeogrespekterepatientensrettilselvbestemmelse,uanset dennes individuelle værdier og livsmål, forudsat at det ikke krænker andres rettigheder og livsmål
• 1.4  sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov samt patientens livssituation
• 1.5  beskytte patienter, der ikke er i stand til at varetage selvbestemmelse. (2)

Udøvelse af god etisk praksis betyder, at sygeplejersken, med anerkendelse af værdighed, skal:  

• 2.1  gøre sygepleje tilgængelig for alle patienter, der har behov
• 2.2  varetage patientens tarv, så denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og værdier
• 2.3  vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger, samt anvende et fagligt skøn, tage kritisk stilling og udvise mod og omtanke
• 2.4  reflektere over egen praksis samt reagere på etiske situationer og dilemmaer, som opstår for sygeplejersken selv, patienten, pårørende, professionen og samfundet
• 2.5  tage initiativ til og fremme et respektfuldt samarbejde, fagligt og tværfagligt, i alle dele af sundhedsvæsenet
• 2.6  udvise ansvar for at synliggøre de konsekvenser, som politiske prioriteringer kan få i sundhedsvæsenet. (2)

Udøvelse af god etisk praksis betyder, at sygeplejersken, med hensyn til integritet, skal:

• 3.1  respektere patientens værdier og tro
• 3.2  yde sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker i forhold til fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov
• 3.3  viserespektforogydeomsorgforpårørende
• 3.4  gøre opmærksom på forhold, der fremmer eller hæmmer patientens sundhed. (2)

Udøvelse af god etisk praksis betyder, at sygeplejersken, med omhu for det sårbare liv, skal:

• 4.1  medvirke til at beskytte og bevare liv og medvirke til at lindre lidelse
• 4.2  beskytte patienten mod krænkende handlinger, også i situationer, som indebærer brug af tvang, tilbageholdelse eller anden rettighedsbegrænsning
• 4.3  bistå til en værdig død og medvirke til, at udsigtsløs behandling afsluttes eller ikke iværksættes
• 4.4  udfordre love og instrukser, hvis de strider mod professionens etiske værdier
• 4.5  prioritere hensynet til patientens liv, integritet og ønsker, hvis der opstår uoverensstemmelser eller interessekonflikter i forbindelse med løsning af en opgave
• 4.6  værne om patientens liv og integritet i forbindelse med indførelse af nye metoder og ny teknologi.  (2)

Litteraturliste

referencesystem: vancouver

1. Birker J. Etik i sundhedsvæsenet 1. udgave, 7 oplag. Kbh.: Munksgaard; 2016. s.149-151
2. Dansk sygeplejeråd. De sygeplejeetiske retningslinjer. [internet]. 2. udgave. Kbh.: 2014. Tilgængelig fra: https://dsr.dk/sites/default/files/479/sygeplejeetiske_retningslinjer_2014.pdf