KOL

KOL

Grunden til at vi har valgt at lave et afsnit omhandlende KOL, er for at skabe en god baggrundsviden om det fysiologiske samt om forekomsten af KOL. Ved at havde denne viden vil man havde en bedre forståelse for den palliative pleje til KOL patienter samt alvoren i hvor mange der faktisk lider af denne sygdom, og at der i et hvert KOL forløb kommer et tidspunkt i sygdommen hvor den palliative pleje vil blive aktuelt og derved vores problemstilling om, at informationer derom kommer alt for sent i forløbet.


Definition og forekomst

KOL er en lungesygdom hvor de mindre luftveje- bronkioler og alveoler bliver angrebet. KOL bliver ifølge GOLD-retningslinjerne beskrevet som: (1)

”... en udbredt sygdom, der kan forebygges og behandles, og som er karakteriseret ved blivende luftvejsobstruktion, der sædvanligvis er progredierende og associeret med et forstærket kronisk inflammatorisk respons i luftveje og lunger på skadelige partikler og gasser. Forværringer og kromobiditeter bidrager til den overordnede sværhedsgrad hos den individuelle patient.” (2)

I Danmark er der omkring 200.000-400.000 som har KOL. Hovedparten af personer med KOL har det uden at vide det, da KOL er en sygdom som er længe om at udvikle sig samt give symptomer. Incidensen stiger med alderen og ses sjældent hos personer under 40 år og hyppigere hos kvinder frem for mænd.

KOL er den 4. Hyppigste dødsårsag, hvilket svarer til omkring 10 % af døds tilfældene. Det vil sige at omkring 3200 mennesker dør af KOL som hovedårsag og omkring 2300 mennesker dør af KOL som medvirkerne årsag.

Omkring 25.000 af indlæggelserne i Danmark skyldes KOL-patienter og omkring 50.000 ambulant besøg, dette er med til at forårsage mange sygedage samt førtidspensionister. Derfor er det også en meget omkostningsfuld sygdom for samfundet. (1)

Sygdomsmekanisme

KOL skyldes flere forskellige patogene mekanismer som er med i udviklingen af KOL, men den dominerende årsag skyldes kronisk inflammation i luftvejene og lungerne hvor der er øget produktion og infiltration i slimhinden af især neutrofile granulocytter, makrofager og lymfocytter.

Der ses også forhøjede værdier i hæmoglobin af biomarkører som CRP og fibrinogen, hvilket vil vise sig som systemisk inflammation.

De patofysiologiske processer som ses hos KOL patienter kan deles i to:

1.         Kronisk bronkitis som vil vise sig ved symptomer fra de centrale luftveje

2.         Emfysem som er en patologisk tilstand i de perifere luftveje

Det er ikke sikkert at det er nogle af de to patofysiologiske tilstande som forårsager luftvejsobstruktion. I bronkier og bronkioler vil inflammationen medfører tab af fimrehår, øget produktion og vækst af slimproducerende kirtler og celler, som vil medfører fortykkelse af slimhinden, forsnævring af lumen og derved luftvejsobstruktion.

Emfysem opstår i alveolerne grundet nedbrydningen af bindevæv, elastiske fibre og kapillærer. Dette forårsager et tab af alveolære til hæftninger og dynamisk luftvejskollaps, som derved også giver en forsnævring af lumen og luftvejsobstruktion. (1)

(3)

Årsager

KOL skyldes et kompliceret samspil mellem forskellige risikofaktorer, miljømæssige påvirkninger og genetisk følsomhed. Cigaret rygning er skyld i 80 % af KOL tilfældene, samt giver rygning 40-50% større risiko for udviklingen af KOL. Rygning af andre tobaks produkter såsom vandpige og cigar samt passiv rygning, giver også en øget mulighed for udviklingen af KOL. Mennesker der er født med a1-antitrypsinmangel har også øget risiko for KOL, i det, det kan medfører emfysem hurtigere, da der sker en hurtigere nedbrydning af de elastiske fibre. Derfor har personer med a1-antitrypsinmangel mange dobbelt risiko for KOL hvis de samtidig ryger. Dette er dog en sjælden sygdom da den kun kommer 1:1600 mennesker.

Alderen er også en vigtig faktorer, i det ens lungefunktion accelererer desto ældre man bliver.  Der kan også være en erhvervsmæssig risiko for KOL hvis man arbejder omgivet af støv, røg og gasser. (1)

Litteratur

Referencesystem: vancouver

(1) Godtfredsen SN, Nørgaard A. Lungesygdomme i klinisk praksis. 1. udgave. Kbh.: Forfatterne og Munksgaard; 2016. Kap. 10.

(2) Godtfredsen SN, Nørgaard A. Lungesygdomme i klinisk praksis. 1. udgave. Kbh.: Forfatterne og Munksgaard; 2016. s. 171

(3) Kotz D, Wesseling G, Huibers M, Schayck VPCO. Efficacy of confrontational counselling for smoking cessation in smokers with previously undiagnosed mild to moderate airflow limitation. BMC Public Health. 15 November 2007, 7:332: s. 7