Stigmatisering
Indledningsvist
Vi har valgt at skrive lidt om stigmatisering, med udgangspunkt i Goffman.
Vi synes det er relevant at se på stigmatisering og dennes betydning, da KOL-patienter oplever stigmatisering fra samfundets side, samt selvstigmatisering (1). KOL-patienter kan være tilbageholdende med at opsøge hjælp, netop grundet stigmatisering (1).
Sociologen Erving Goffman var bl.a. kendt for sine studier af stigmatisering (2).
Han studerede ikke enkeltindivider, men havde i stedet fokus på hvad mennesker gør i samspil med hinanden (2).
Goffman har bl.a. skrevet bogen Asylums. Bogen er udgivet i 1961 og er skrevet ud fra et langt feltstudie på en psykiatrisk hospitalsafdeling.
Et grundlæggende resultat, Goffman nåede frem til i sit studie var, at sygehuspersonalet havde betydning for, om patienten følte sig fastholdt i rollen som "syg". Dette kunne personalet gøre via rutiner, kommunikation og bestemte procedurer.
"Goffmans analyse viser faktisk, at hospitalet og tilrettelæggelsen af behandlingen ligefrem er med til at skabe anormale mennesker gennem den institutionaliseringsproces, der på den ene side degraderer og ydmyger og på den anden side tilbyder bestemte institutionelt accepterede handle- og reaktionsmønstre" (2).
Vi kan således, ud fra Goffmans studier, se at man, som sundhedspersonale, kan have et negativt indvirke på patienternes selvopfattelse.
Goffman har desuden udformet studier, der beskriver hvordan mennesker kan stigmatiseres af samfundet, når deres træk (enten fysiske eller personlighedsmæssige) adskiller sig fra "de generelle" i den pågældende kategori (2). I forhold til det, kan det handle om, at KOL-patienterne hoster, hurtigt bliver udmattede, går med ilt-apparat og/eller isolerer sig.
Goffman opdeler stigmatisering i 3 grupper, hvor den karaktermæssige stigmatisering er den, der kan kobles på KOL-patienterne. Den karaktermæssige stigmatisering kendetegnes ved mangel på vilje, uhæderlighed, overdrevne lidenskaber o.l. (2).
Netop manglen på vilje, kan have indflydelse på stigmatiseringen, da rygning har stor indflydelse på sygdommens forekomst (1). Man kan herfor sige, at patienterne "bare kunne have ladet være", hvilket fremmer stigmatiseringen.
Stigmatiseringen, som KOL-patienterne oplever, er den primære stigmatisering. Denne har konsekvenser som skyld, skam, selvforagt, mindreværd, isolation, ensomhed og depression (3). Undersøgelser bekræfter dette (1).
Dette kan tilsammen belyse hvorfor, KOL-patienterne er tilbageholdne med at opsøge hjælp ift. deres behandling og forløb (1). Herfor kan det understreges, hvor vigtigt det er, at sundhedsprofessionelle tager ansvaret både med hensyn til behandling, forløb, information og medinddragelse.
📚Litteraturliste:
Der er gjort brug af Vancouver referencesystem.
1. Birkebæk M, Jørgensen K.B, Ilkjær I, Sejergaard H. Døende med KOL bliver overset i den palliative pleje. Sygeplejersken [internet]. 15-10-2013. [03-04-2017]: 2013(nr. 12): s. 1-7: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2013-12/doende-med-kol-bliver-overset-i-den-palliative-pleje
2. Jacobsen M.H, Kristiansen S. Sundhedssociologi. 1. udg. Kbh: Forfatterne og Hans Reitzels Forlag; 2010. Kapitel 7, Erving Goffman; s. 136, 139, 148, 151.
3. Jacobsen M.H, Kristiansen S. Sundhed menneske og samfund. 1. udg. Kbh: Samfundslitteratur; 2013. Kapitel 10, Stigmatisering i sundhedsvæsenet; s. 225.
Vi har valgt at skrive lidt om stigmatisering, med udgangspunkt i Goffman.
Vi synes det er relevant at se på stigmatisering og dennes betydning, da KOL-patienter oplever stigmatisering fra samfundets side, samt selvstigmatisering (1). KOL-patienter kan være tilbageholdende med at opsøge hjælp, netop grundet stigmatisering (1).
Sociologen Erving Goffman var bl.a. kendt for sine studier af stigmatisering (2).
Han studerede ikke enkeltindivider, men havde i stedet fokus på hvad mennesker gør i samspil med hinanden (2).
Goffman har bl.a. skrevet bogen Asylums. Bogen er udgivet i 1961 og er skrevet ud fra et langt feltstudie på en psykiatrisk hospitalsafdeling.
Et grundlæggende resultat, Goffman nåede frem til i sit studie var, at sygehuspersonalet havde betydning for, om patienten følte sig fastholdt i rollen som "syg". Dette kunne personalet gøre via rutiner, kommunikation og bestemte procedurer.
"Goffmans analyse viser faktisk, at hospitalet og tilrettelæggelsen af behandlingen ligefrem er med til at skabe anormale mennesker gennem den institutionaliseringsproces, der på den ene side degraderer og ydmyger og på den anden side tilbyder bestemte institutionelt accepterede handle- og reaktionsmønstre" (2).
Vi kan således, ud fra Goffmans studier, se at man, som sundhedspersonale, kan have et negativt indvirke på patienternes selvopfattelse.
(figur fra http://borupsalle.dk/e-forum/netartikler/)
Goffman har desuden udformet studier, der beskriver hvordan mennesker kan stigmatiseres af samfundet, når deres træk (enten fysiske eller personlighedsmæssige) adskiller sig fra "de generelle" i den pågældende kategori (2). I forhold til det, kan det handle om, at KOL-patienterne hoster, hurtigt bliver udmattede, går med ilt-apparat og/eller isolerer sig.
Goffman opdeler stigmatisering i 3 grupper, hvor den karaktermæssige stigmatisering er den, der kan kobles på KOL-patienterne. Den karaktermæssige stigmatisering kendetegnes ved mangel på vilje, uhæderlighed, overdrevne lidenskaber o.l. (2).
Netop manglen på vilje, kan have indflydelse på stigmatiseringen, da rygning har stor indflydelse på sygdommens forekomst (1). Man kan herfor sige, at patienterne "bare kunne have ladet være", hvilket fremmer stigmatiseringen.
Stigmatiseringen, som KOL-patienterne oplever, er den primære stigmatisering. Denne har konsekvenser som skyld, skam, selvforagt, mindreværd, isolation, ensomhed og depression (3). Undersøgelser bekræfter dette (1).
Dette kan tilsammen belyse hvorfor, KOL-patienterne er tilbageholdne med at opsøge hjælp ift. deres behandling og forløb (1). Herfor kan det understreges, hvor vigtigt det er, at sundhedsprofessionelle tager ansvaret både med hensyn til behandling, forløb, information og medinddragelse.
(billede fra https://es.123rf.com/photo_21851969_muchas-manos-senalando-con-sus-dedos-hacia-el-centro.html)
📚Litteraturliste:
Der er gjort brug af Vancouver referencesystem.
1. Birkebæk M, Jørgensen K.B, Ilkjær I, Sejergaard H. Døende med KOL bliver overset i den palliative pleje. Sygeplejersken [internet]. 15-10-2013. [03-04-2017]: 2013(nr. 12): s. 1-7: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2013-12/doende-med-kol-bliver-overset-i-den-palliative-pleje
2. Jacobsen M.H, Kristiansen S. Sundhedssociologi. 1. udg. Kbh: Forfatterne og Hans Reitzels Forlag; 2010. Kapitel 7, Erving Goffman; s. 136, 139, 148, 151.
3. Jacobsen M.H, Kristiansen S. Sundhed menneske og samfund. 1. udg. Kbh: Samfundslitteratur; 2013. Kapitel 10, Stigmatisering i sundhedsvæsenet; s. 225.
