Kommunikation med patient og pårørende
Kommunikation
med patienter og pårørende
Dette afsnit handler om vigtigheden af en god kommunikation med patient og pårørende, og hvilken betydning det har. Der vil også blive inddraget dele af en omsorgsteori, som forklarer omkring patientens relation til situationen. Vi har på vores blog valgt at skrive om kommunikation, fordi det er væsentlig i forhold til vores problemstilling, når man skal give informationer.
Det er
vigtigt med en god kommunikation med den livstruende syge og pårørende, da det
har stor betydning for relationen til personalet. Det er vigtigt for patient og
pårørende at føle sig hørt. Kommunikationen omhandler både sygdom, behandling
og konsekvenser og om den situation de står i nu. Det er derfor en god idé, at
patienten modtager informationen sammen med en pårørende, så de har et fælles
grundlag at kommunikere ud fra og samtidig kan det åbne op for de emner der er
svære at tale om – det er dog sundhedspersonalets ansvar, at afdække hvilke
ønsker patienten har om information og inddragelse af pårørende(1).
Undersøgelser
viser, at patienten og pårørende har behov for tidlig information om diagnose
og prognose for sygdomsforløbet, da de ønsker at sidde tilbage med et håb for
fremtiden. Derfor er det en rigtig god idé, at et mere struktureret
behandlingsforløb til KOL patienten, bliver implementeret på de danske
hospitaler. Det er vigtigt at få information omkring sin sygdom, og hvordan ens
fremtid ser ud og hvilke behandlings muligheder der er for patienten. Hvis der
allerede gives information om tidlig palliativ behandling, hvor der er fokus på
at kontrollere patientens sygdom og give livsforlængende behandling som kan
være med til at forbedre patientens livskvalitet, da det er symptomlindrende og
kan varetages på et basisniveau (almen praksis, hjemmepleje, almen medicinske
afd.). Når der informeres tidligt og patienten har kendskab til behandlingen er
det også lettere at håndtere og bevare sin livskvalitet, frem for først at give
informationer sent i forløbet.
Hvis
der skal gives information omkring en dårlig prognose, som ud fra vores
problemstilling fra klinisk praksis om palliativ behandling i de senere faser,
så er der seks væsentlige faktorer i kommunikationen med patient og pårørende(1):
- "Sig det ligeud
- Gør det skånsomt
- Vær tydelig i budskabet
- Fuldfør budskabet
- Giv tid
- Vis empati"(1)
Ifølge
litteraturen så har patienterne sent i forløbet svært ved at høre detaljer
omkring sin prognose, og tænker mest på at klare sin dagligdag og få lindret
symptomerne. Derfor er det vanskeligt som sygeplejerske på lungemedicinsk
afdeling, at skulle informere patienten omkring palliativ behandling, når de
er indlagt i en akut situation, som er forbundet med angst og bekymring.
Samtidig så vil pårørende sent i forløbet hellere gå til personalet og snakke
om deres bekymringer om den syge, da de tror, de skåner ham/hende for
realiteterne, derved kan der være nogle ting som de begge tænker på, men ikke
får snakket om, fordi det er en sårbar situation de står i. (1)
Patienter
og pårørende ønsker at føle sig hørt, og ved at sundhedspersonalet anvender et
humanistisk menneskesyn så opnår man patientcentreringen. Ved det humanistiske
menneskesyn ser man individet holistisk, altså som en helhed - du kan ikke
adskille krop og sjæl, hver patient er et unikt individ.
Det
unikke individ og situationen, taler Benner og Wrubel også om, de argumenterer for en fænomenologisk tilgang i sygeplejen. De bruger begrebet Temporalitet i
deres omsorgsteori. Temporalitet omhandler tiden, som skal forstås ved fortid,
nutid og fremtid - den er ikke som sådan målbar, som den er i den mekaniske
tilgang. Derfor er det vigtigt at gå i dialog med KOL patienten, at forstå
deres subjektive oplevelse af deres lidelse, hvordan deres fortid og forløb har
været, da det har betydning for deres nutid. Fortid og nutid kommer også til
at påvirke patientens tanker omkring fremtiden. Ved den terminale KOL patient,
bør sygeplejersken ud fra deres omsorgsteori, se ud i fremtiden med patienten
med udgangspunkt i patientens situation og deres baggrund, og når patienten er
terminal, kan det være ønsker omkring døden.
I
B&W’s omsorgsteori, indgår også punkter omkring stress og mestring. Dette
syntes vi også er væsentlig i forhold til vores problemstilling. For har det
nogen betydning for patienten, hvornår informationen bliver givet? I følge
B&W så er Stress patientens vurdering af sin relation til situationen, hvor
det indebærer udfordringer, tab eller trussel, og deres evne til at tilpasse
sig denne situation - det er også dette som KOL patienterne kan opleve når de
har deres exacerbationer, fordi de kan mærke at de er i en kritisk situation
som er en trussel mod deres helbred. Her vil Temporalitet også spille ind over,
da deres tidligere erfaring kommer til at præge oplevelsen i nutiden af
exacerbationen. Pga. stress situationen, vil KOL patienten have svært ved at
mestre sin sygdom og modtage information omkring ændringer i behandlingen, så
for at patienten lettere kan opnå mening og sammenhæng efter stress
situationen, så vil det være en god idé at have givet information om
palliativ behandling allerede i den tidlige fase, da det så ikke er helt ny information, de
får. Det er lettere at forstå, hvad den palliative behandling går ud på, hvis de
har hørt om det før. (2)
Billedet er fra: https://christenzen.wordpress.com/2016/03/29/kommunikationsformer/
Litteraturliste
Referencesystem: Vancouver.
- Spile, M. Palliativ sygepleje. In: Kamp Nielsen B. Sygeplejebogen 3: teori og metode. 4. udgave. Kbh.: Gads forlag; 2014. S. 490-491.
- Benner, P. & Wrubel, J., 2006. Omsorgens betydning i sygepleje. Stress og mestring ved sundhed og sygdom. København: Munksgaard Danmark, s. 136-138
